“Få hjælp til at overskue junglen af regler om tvangsfjernelse af børn. Få ikke bare én advokat – få et helt team af specialister! Vi kan være ved din side gennem hele sagen.”
Dine advokater med speciale i tvangsfjernelse
“Få hjælp til at overskue junglen af regler om tvangsfjernelse af børn. Få ikke bare én advokat – få et helt team af specialister! Vi kan være ved din side gennem hele sagen.”
Dine advokater med speciale i tvangsfjernelse
Tænk over, hvordan du fremstår, når du er i kontakt med kommunen i forbindelse med tvangsfjernelse eller tvangsanbringelse af børn.
Vær velforberedt, når du skal til møde med sagsbehandleren. Tænk over, hvad du gerne vil opnå med mødet og skriv dine spørgsmål ned, så du husker det hele og kommer omkring alle aspekter af din sag.
Tag en ven eller et familiemedlem med til mødet. To husker bedre end én, og det kan være med til at give dig ro og tryghed. Du har ret til at have en person med til mødet – vedkommende kaldes en bisidder.
Hvis du bliver vred, så lad være med at hidse dig op. Undgå at tale grimt eller nedsættende til og om sagsbehandleren. Skriv hellere en klage, hvis du er utilfreds med afgørelsen eller med mødets forløb. Selvom du med rette føler dig dårligt behandlet, vil dårlig opførsel i det lange løb kun gå ud over dig selv. For det bliver noteret i papirerne.
Men husk – det er ikke dårlig opførsel at være ked af det. Det er helt ok at græde til et møde. Det er kun en naturlig reaktion, når der tales om noget så kært for dig som dit barn. Bed om en pause, hvis du har brug for det.
Tag noter under mødet. Skriv svarene på dine spørgsmål ned. Spørg gerne flere gange, så du er sikker på, at du har forstået det rigtigt, og du får det hele med.
Forlang at få aktindsigt – det har du krav på. Du kan kræve, at du løbende får aktindsigt. Du kan eventuelt sørge for, at den ven/familiemedlem, der er med til møderne, også får aktindsigt.
Du har ret til en beskikket advokat. Det er dig selv, der vælger din advokat – både til dig og til dit barn. Du har også ret til at vælge en advokat, der bor udenfor kommunen. Advokathjælp er gratis i sager om tvangsfjernelse.
Kontakt os, hvis du får brug for en advokat – vi har stor erfaring med sager om tvangsfjernelse og kan hjælpe dig gennem hele processen omkring din tvangsfjernelsessag. vi kan være dine advokater uanset, hvor i landet, du bor. Ring til os på 87 80 12 79 eller mail rh@advohus.dk.